Landbrug ved Frederikshavn

Landbruget

Indenfor den nuværende kommunes område er der ikke mange landsbyer, men de fra det nord og vestjyske område kendte enestegårde. Heller ikke dyrkningsmæssigt lignede Vendsyssel det øvrige Danmark, hvor trevangsbruget var fremherskende.

I Vendsyssel derimod var det græsmarksbruget, der formentligt er det oprindelige, som var fremherskende. Græsvangsbruget udnyttede i endnu mindre grad jorden end ved trevangsbruget.

For at se på den oprindelige struktur i landbrugssamfundet fra før landboreformerne i slutningen af 1700-tallet, må vi benytte 1683 matriklen, som var kongemagtens første vellykkede forsøg på at få et overblik over bøndernes skattemuligheder.

Matriklen beskriver landbrugssamfundet indtil mindste detalje. Dyrkningsforhold, marknavne, gårdnavne og navnet på fæsterne samt ejendomsforholdene bliver listet op i denne kilde.
Eet af sognene skiller sig voldsomt ud fra de øvrige. Det er Gærum sogn, hvor der kun fandtes en by.

Det var den gamle Gærum by med 7 gårde og 2 husmænd, som i dag findes på hjørnet af Brønderslevvej og Lindetvej.

I Skærum sogn fandtes Vester Skærum by med 9 gårde og 5 husmænd, Trøderup med 7 gårde og 6 husmænd samt Øster Skærum med 3 gårde. I dag findes Trøderup ikke længere som landsby. Efter landboreformerne blokudskiftedes byen, mens Vester Skærum overlevede i landskabet som mejeriby og Øster Skærum som kirkeby.

Åsted sogn var - modsat Gærum - sognet med de mange landsbyer. Hovedbyen var Åsted by med kirken. Her lå der i 1683 14 gårde, 11 husmandssteder og 7 gadehuse. Dermed har Åsted været den typiske landsby, som vi kender den fra andre områder. Fauerholt var ligeledes en af de gamle landsbyer, som stadig kan ses i landskabet, hvorimod Riberholt med sine 5 gårde, Bækman med 4 og Mejling med 9 gårde og 3 husmandsbrug er forsvundet som landsbyer men overlever som områder.

Kvissel var ligesom Åsted en større landsby i 1683 med 12 gårde, 3 husmandsbrug og 2 gadehuse. Byens gamle gårde kan stadig ses inden for bygrænsen, men byen udviklede sig som stations- og mejeriby.

I Elling sogn var der også en del byer. Jerup med 17 gårde og 9 huse, samt Napstjert med 7 gårde lå længst mod nord. I dag er Napstjert mest kendt som sommerhusområde, mens Jerup har udviklet sig som mejeri- og stationsby.

Mod syd i sognet ligger Elling med sine kun 3 gårde, og Strandby med hele 8 gårde og 7 husmandssteder. De mange husmandssteder har nok haft fiskeri som hovedbeskæftigelse. I Elling sogn var der også to store samlinger af gårde. Det var Holmen med 13 gårde og Bratten med 11 gårde.

Flade sogn havde kun een egentlig landsby. Det var de to sammenvoksede byer, Øster og Vester Flade med 21 gårde og 4 huse. I dag kan de to landsbyer endnu erkendes. Vester Flade som en række gårde langs Mellergårdsvej og Øster Flade som en samling gamle huse mellem Hjørringvej og Randersgade.

FN48 Nordsøen i København: Fra venstre skipper Jacob Michelsen, fiskerne Peter Carlsen og Viggo Michelsen. Kokken er ukendt, men bedstemanden er Valdemar Godtliebsen. Billedet er fra dengang, fiskerne havde bowler. Denne blev senere afløst af sixpencen.

Bangsbostrand og Baader var ikke landsbyer, men en række gårde og husmandssteder langs kysten, hvorimod Fladstrand udelukkende bestod af 12 huse uden jord.

Til sidst skal landsbyen Vrangbæk nævnes. Den ligger i Understed sogn, men er en del af kommunen. Den er sammen med Fauerholt det smukkeste eksempel på en oprindelig landsby.

De fleste gårde var vendsysselske parallelgårde som Sognefogedgården. Her lå stuehuset - kaldet rollingen - parallelt med avlsbygningen.

I Sognefogedgårdens tilfælde er stuehuset opført på den nuværende grund før 1700. Gårdene i den gamle Vester Flade by er anlagt på kanten af hævet havbund fra stenalderhavet. Det betyder, at gården har ligget centralt mellem engjorden mod nord, hvor kreaturerne græssede og landbrugsjorden mod syd.

Vi kender et fæstebrev på gården fra 1713, men vigtigere er et skifte fra 1732, som beskriver stuehuset med stald i den vestre ende, hvilket der også findes bygningsarkæologiske beviser for. I 1739 blev der, ifølge et skifte, opført en avlsbygning på den nuværende avlsbygnings plads, og rollingen må derefter være blevet indrettet til stuehus.

Vi ved ikke om denne ændring i bygningerne har noget at gøre med ændrede dyrkningsforhold, eller om det er en tilfældighed.

Stuehusene lå altid øst-vest for at bryde vinden. Som ekstra foranstaltning var husenes gavle afvalmede, ligesom indretningen var på naturens betingelser. Opholdsrum og køkken var placeret mod syd for at opfange solens stråler, og økonomi- og soverum vendte mod nord.

Landboreformerne og senere andelstiden vendte op og ned på mangt og meget i landbruget. De store og stabile korntilførsler til Europa fra USA med dampskibe betød, at landbrugsproduktionen måtte omlægges fra vegetabilsk til animalsk produktion. Landmændene begyndte et samarbejde ud fra andelsprincippet, og mejerierne begyndte at se dagens lys i vores område i slutningen af 1800-tallet.

Nogle af de gamle byer, som Kvissel og Jerup, ændrede status til mejeribyer, men også helt nye byer opstod på bar mark. Det var Ravnshøj, Gærum, Nielstrup og Rydal, som kan takke mejerierne for deres eksistens. I dag er alle andelsmejerierne blevet lukket, men bygningerne står stadig som monumenter i landsbyen.

Med fremførelsen af den jyske længdebane til Frederikshavn i 1871 blev der også plads til en enkelt stationsby, nemlig Kvissel, der på denne måde fik nyt liv. Den gamle bondeby udviklede sig med stationen, mejeriet, smedjen, kroen, folkehøjskolen Concordia og indtil flere købmandsgårde til en spændende by.

I dag er det meste nedlagt, men beboerne holder stadig fast i den gamle stationsbygning som samlingsmærke.
Også Skagensbanen, der byggedes i 1890, fik stor betydning for en by som Jerup.

Del denne side

Sognefogedgården

Den mindst 300 år gamle Sognefogedgård, der ligger i Frederikshavns vestlige udkant.

Ovn og ildsted på Sognefogedgården.