Attraktioner
Attraktioner eller seværdigheder er steder og ting, der er seværdige - dvs. de er værd at opleve.
Så er det i den forbindelse ligegyldigt, om vi taler om de steder, hvor du skal betale entré eller om de gratis glæder i naturen.

Sådan finder du attraktionerne
Holder du af kulturelle oplevelser eller af at komme ud i naturen?
Besøg gallerierne, kunsthånd-værkerne, museerne mm. Eller benyt chancen for at komme en tur på stranden eller i skoven.

Du får nemt et overblik over alle attraktionerne i menuen til venstre.
Når du har klikket dig ind på den ønskede attraktion, får du yderligere faktaoplysninger, for eksempel om adresser og åbningstider.
Efterår og vinter
Havet, som altid er tæt på i Skagen, holder på varmen, og derfor kan du ofte nyde et fantastisk lunt efterår i Skagen. Naturens spisekammer bugner allermest om efteråret, hvor du kan komme med på svampetur eller samle bær og urter til din egen kryddersnaps. Eller prøv lykken med fiskestangen fra molen eller på stranden.
Naturen i Skagen-området er også en oplevelse om vinteren, ikke mindst en travetur langs Skagerrak-kysten, når den salte vind bider i kinderne og de store dønninger buldrer ind mod stranden.