En god vinterfiskeplads er et sted, hvor ferskvand har udløb ved kysten, f.eks i nærheden åer og bække. Man skal selvfølgelig altid være opmærksom på
fredningsbælterne. Et andet sted er der, hvor kilder sender ferskvand ud i havet. De kilder findes ofte i områder med bakker og skrænter. Ferskvand er en ren havørred-magnet, når den kolde tid kommer. Det skyldes det lavere saltindhold, som ørrederne foretrækker, når det er koldt.
Fisk langsomt
At fiske langsomt er et godt råd. Havørrederne har ikke overskud til at bevæge sig hurtigt i saltvand, når temperaturen er tæt på frost. Den finder heller ikke meget mad i vandet på dette tidspunkt, så du har gode chancer. Fordi du har maden – og fordi du fisker langsomt.
Påklædning
En af forudsætningerne for en god fisketur er den rette påklædning. Det er koldt og man skal kunne holde varmen. Tag hellere for meget end for lidt tøj på. Det er trods alt skønnere at tage lidt tøj af end at skulle tage hjem uden fisk, fordi man fryser.
Proviant
Husk noget varmt at drikke, f.eks kaffe, the eller cacao. Det sætter prikken over i´et. Er man lidt kreativ, så kan en engangsgrill til at grille pølserne og brødene på gøre lykke. Intet er bedre end lidt varmt til ganen på en råkold vinterdag.
Sikkerhed
Når man vader på kysten, bør man aldrig gå alene, når det er koldt. Snubler man, kan det være afgørende at have en med, som kan hjælpe en på benene igen. Det er også en god ide at have en mobiltelefon med, så man kan ringe efter hjælp eller give besked, hvis man er forsinket.
Regler for kystfiskeri
Der er ikke så mange officielle regler i forbindelse med kystfiskeri. Her råder almindelig sund fornuft. Dog er der nogle uskrevne regler lystfiskere imellem, som det er godt at følge -
Lystfiskerens 10 bud. Så kan alle få en god fiskeoplevelse - også i fremtiden.