Julen begynder med adventskransen, der tændes den første af de fire søndage før juleaften den 24. december. Søndagen kalde 1. søndag i advent. Adventus er latin og betyder komme og det er nedtællingen til det, der kommer til jul, nemlig Jesusbarnet. Denne skik markeres i næsten alle danske hjem.

Omkring århundredskiftet blev adventsskikken, der begyndte med et enkelt lys, afløst af en ny mode fra Østrig og Tyskland. Det var en krans, der kunne holde orden på de fire lys, der nu efterhånden blev brugt op til jul. Senere blev kransene pyntet på forskellig vis - i kirken ofte med violette bånd. Først i 1930’erne blev skikken indført i alle danske hjem.

Adventskransen er traditionelt bundet i gran, eventuelt pyntet med grankogler og røde bær og forsynet med hvide stearinlys og røde bånd til ophængning. De fire lys tændes ét ad gangen hver søndag, så fjerde søndag i advent brænder alle fire lys på én gang.

Adventskransen suppleres ofte med et kalenderlys. Det er inddelt i 24 felter. Det tændes fra den 1. december og hver dag nedbrænder et felt. Når alle felter er brændt, er det jul. Skikken kan være et hyggeligt og beroligende midtpunkt ved morgenbordet. Som regel er det børnenes opgave at puste lyset ud, inden det når at brænde for langt ned.

Samtidig dekoreres vinduerne med lys og blomster, oftest julestjerner, hyacinter eller julekaktus. Efterhånden som december skrider frem, suppleres pynten med glaskugler, kravlenisser og hjemmelavede juledekorationer. I alle børnehaver, skoler, institutioner og arbejdspladser pyntes der til jul og på offentlige pladser i byerne opsættes hvert år udendørs julepynt.

Øl og snaps er populært til årets julefrokoster, der holdes af de fleste danske virksomheder. Mange hoteller, kroer og restauranter tilbyder traditionelle danske julefrokoster i hele december. Alle personalegrupper fra Skagen til Mariager er optaget af dette vigtige emne: -Hvad skal vi spise til vores julefrokost?

Til en traditionel dansk julefrokost hører forskellige slags laks og sild, lune retter, bestående af fiskefilet, medisterpølse, frikadeller, flæskesteg æbleflæsk, mørbradbøf, blodpølse, leverpostej med bacon, hakkebøf med spejlæg og andesteg samt afskåret pålæg, kyllingesalat, frugtsalat og oste med frugt og ris à l’amande med kirsebærsauce. Alt i alt et så overdådigt udvalg, at der skal både en god fysik og en stærk psyke til for at overleve decembers indledende julemanøvrer.

Alle børn har en julekalender - ofte flere. Mange børn har desuden en gavekalender med 24 små gaver - alternativt en adventskalender med lidt større gaver til de fire adventssøndage. Som alle andre juleforberedelser skal de bygge spændingen op til selve juleaften.

TV-julekalender

I 1962 begyndte DR at sende tv-julekalender. Det har været så stor en succes, at der har været sendt tv-julekalender hvert år lige siden. TV2 er kommet til med sin julekalender og der er også kommet voksen-julekalender på programmet.

• Se hvilke julekalendere der er sendt siden

En af de mest sympatiske juletraditioner trives godt i Danmark, nemlig kontakten til familie og venner i form af julekort. Mange danskere benytter december til at give et årligt livstegn fra sig og hundrede individuelle julehilsner, eller flere, er ikke helt usædvanligt.

Meget ofte forsynes danskernes julebreve med specielle julemærker som supplement til frimærkerne. Det er det danske postvæsen, som er verdens ældste postvæsen, der står for julemærket. Ideen stammer fra den danske postmester Einar Holbøll, der i 1904 tog initiativ til at udsende det første julemærke.

Motivet er forskelligt fra år til år og designes af forskellige kunstnere på opfordring. Således har blandt andet Danmarks Dronning Margrethe II designet et julemærke. Det danske julemærke er verdens ældste. Julemærkerne er blevet et samlerobjekt over hele verden. Overskuddet fra salget går til institutioner for svagelige børn.

I dag kan man også købe julemærket digitalt. Så kan man sætte det i sine mails og gøre dem mere personlige og passende til julesæsonen.

• Julemærke på dine mails
  

Efterhånden som julen nærmer sig, tager juleforberedelserne mærkbart til i de fleste nordjyske hjem. Fra barnsben har alle fået indkodet kimen til netop de ritualer, der skal til for at skabe en ægte gammeldags jul.

Julen er godt nok blevet kommercialiseret, men langt de fleste nordjyder sætter de gratis, atmosfærefyldte juleforberedelser i højsædet, når årets største fest skal planlægges. I de sidste to uger før jul bliver der bagt store forsyninger af traditionelt julebag som brunkager, klejner, vanillekranse, honningkager og pebernødder. Det foregår naturligvis altid med børnene som hovedaktører.

Mens ovnen arbejder på højtryk, klippes og flettes der julehjerter og anden julepynt i sølv- og guldfolie og farvet papir. Hele familien deltager i fremstillingen af hver enkelts yndlingskonfekt. Her indgår marcipan, blød nougat, nødder, mandler, dadler, kandiserede bær og chokoladeovertræk som uundværlige elementer.

• Traditionel pynt

Skal det være helt rigtigt, må juletræet være af den gode gamle type, dvs. rødgran. Men da skikken med juletræet blev indført for godt og vel et par hundrede år siden, eksisterede centralvarme endnu ikke. De fleste hjem var kolde og klamme og derfor perfekt egnede til rødgran, der ellers er meget tilbøjelig til at miste nålene, når temperaturen stiger. I dag er situationen en anden, og derfor er de fleste træer i vore dage af normanns-typen. Dettte juletræ er lidt mere blåligt i nålene, som til gengæld er bløde og holder hele julen over uden at drysse. Ifølge traditionen skal juletræet blive stående indtil Helligtrekonger.

For mange er det blevet en hyggelig tradition selv at udvælge og fælde deres juletræ. Men de fleste køber træet på et af de tusindvis af salgssteder over hele landet. Ofte er det velgørende organisationer, der står for salget af juletræer. På den måde gør de ikke alene en god gerning, de tjener også penge ind til deres forening.

Juletræet udvælges så sent som muligt og pyntes, når børnene absolut ikke kan vente længere - oftest et par dage før juleaften. Med hensyn til julepynten er der frit slag - dog inden for visse faste rammer. Der bør være en stjerne i toppen og lysene skal helst være levende stearinlys. Hvis de gamle traditioner skal holdes i hævd, skal træet også forsynes med guirlander af dannebrogsflag, kræmmerhuse fyldt med kager og konfekt, små legetøjsinstrumenter og fehår.

Men "Danish Design" har forlængst påvirket dette område. Mange internationalt kendte virksomheder præsenterer hvert år ny, elegant julepynt, der værdsættes og samles på´. Ikke alene af gode gamle juledanskere, men også af connaisseurs over hele verden. Der var dog enkelte hævede øjenbryn rundt om i verden, da Georg Jensen i 2003 præsenterede årets juleornament: En julegris. Det er ikke alle steder i verden, en gris er et juledyr, man pynter sit juletræ med. 

Selv om puritanerne kræver levende lys på juletræet, er de elektriske lysranker ved at vinde indpas i Danmark, men vel at mærke kun så længe, vi taler om klare pærer, ikke farvede!

Tidligere var det familiens overhoved, der alene stod for pyntning af juletræet. Det blev først præsenteret for resten af familien, når maden var spist. I dag er det almindeligt, at alle deltager aktivt i pyntning af juletræet.

• Juletræet som nationalsymbol
• Traditionel pyntning
• Alternativ og moderne julepynt

I Danmark er den store højtid juleaften den 24. december. 

Mange familier indtager kun en let frokost og prøver at få børnene til at sove til middag. Det lykkes selvfølgelig aldrig, for de er alt for spændte.

I gamle dage var der tradition for at give dyrene lidt ekstra god forplejning. I følge overtroen kunne dyrene tale juleaften og de skulle jo nødigt tale ondt om deres mennesker.

Mange danskere går til julegudstjeneste den 24. december. Det er en tradition, som er med til at skabe den gode og højtidelige julestemning.

Ved 18-tiden er middagen som regel ved at være klar. De fleste danskere spiser andesteg juleaften, men gås og flæskesteg ligger lige efter i popularitet. I flere hjem serveres både fugl og steg, så julefreden bevares. Som regel indeholder julemiddagen ingen forret, dog er der nogen der spiser risengrød før stegen og udelader dessert.

Anden eller gåsen serveres med fyld af svesker og æbler og flæskestegen har sprød svær. Tilbehøret er rødkål, rødbeder, brune og hvide kartofler og den traditionelle brune sovs.

Som dessert serveres risengrød, hvis man er meget traditionel, ellers ris à l’amande med varm kirsebærsauce. I desserten skal gemmes en hel, smuttet mandel. Den, der finder mandelen, får en mandelgave, indkøbt til lejligheden. Hvis der er børn eller andre sarte sjæle til stede - og det er der jo ofte - er det ikke unormalt at have hele tre mandelgaver, nemlig også en til den, der sidder til venstre og til højre for vinderen.

Når julemiddagen er vel overstået, skal der tændes lys i juletræet og danses og synges julesalmer. Så kan man nyde stemningen og den snigende julehygge, der naturligvis får et ekstra skub, hvis det nu begynder at sne udenfor!

Der findes utroligt mange danske julesalmer. Salmer, som for den enkelte familie rummer særlige minder, fordi de er blevet sunget i flere generationer og indgår i det private juleritual. Om det så er rækkefølgen af sangene, der højtideligt synges juleaften, så er også den vigtig.

Juleaften synges der ikke kun salmer af højtidelig karakter. Dansk tradition har et stort udvalg af muntre folkesange, der opfordrer til gentagelser og kædedans.

• Julesalmer og sange