Holstensk jul i København

Juleaften i 1811 tændtes det første københavnske juletræ i Ny Kongensgade nr. 221 hos den unge doktor Martin Lehmann, hans kone Frederikke og deres lille søn Orla på 1 1/2 år. Københavnerne var forberedte på, at noget usædvanligt var i gære, idet man et par dage forinden havde båret et stort grantræ inden for i stuen.

Juleaftenen ved 17-tiden kunne nysgerrige københavnere konstatere, at Lehmanns, der var fra Holsten, havde stillet træet op inde i stuen og sat tændte lys på grenene. Martin Lehmann var præstesøn fra Holsten og har formodentlig kendt juletræsskikken fra sin egen barndom.

Allerede seks år efter havde han tilsyneladende overgivet sig og mente nu, at træet er sendt fra Gud og derfor acceptabelt. Træerne havde også vundet indpas i mange af hans kollegaers hjem. Ingemann var meget betaget af træet, som han første gang så ved en julefest hos sin forlovede i 1815. Han skrev julesalmerne: Dejlig er jorden, Julen har bragt velsignet bud og Glade jul, dejlige jul.

Juletræer bliver almindeligt

Private har sandsynligvis også haft juletræ, for der findes love som forbyder, at man blot går ud i skoven og hugger et træ om til jul. Nogle steder fandtes endda trævagter, som holdt øje med, at kun de, der havde lov, huggede juletræer om. I 1600-tallets Strasbourg var private træer pyntet med glimmersager, papirroser, sukkersager og dukker.

I løbet af 1800-tallets første årtier begyndte træet at blive almindeligt over hele landet, ikke mindst hos f.eks. præster og lærere, der ikke ville stå tilbage for de københavnske borgerhjem. Nogle af de første provinsjuletræer vakte betydeligt røre. Da lærer Jurgensen i Kolding tændte sit træ i 1822, kom folk styrtende fordi de troede, at der var ildebrand.

Nødjuletræer og juletræer af grønkål

Det varede en del år, før juletræsskikken slog bredt igennem. Først omkring 1. Verdenskrig bliver juletræet rigtigt udbredt uden for borgerskabet. Selv efter dette tidspunkt var det langtfra alle, der havde råd til at anskaffe sig et træ med lys og pynt.

Men at skikken var accepteret, er der næppe tvivl om. Det viser bla. de mange beretninger om, hvorledes familier i arbejderhjem anvendte substitutter og hjemmelavede træer. Kreativiteten var stor; der blev lavet træer af grønkålsstokke, grene og camouflerede kosteskafter. De blev pyntet med købte lys, som var skåret igennem for at spare. Også fagbevægelsen tog juletræet til sig og arrangerede sammenkomster for medlemmernes børn.