Til forsiden
Hvem er julemanden?

Julemanden "stammer fra" Sankt Nikolaj, den hellige Nicolaos af Myra, som var meget populær - også i Danmark og ikke kun til jul.

Skt. Nikolaous
Sct. Nicolaus

Julemanden er fra Tyrkiet

Den figur, som danner baggrunden for julemanden, er den hellige Nicolaos. I følge legenden var han biskop i Myra i det nuværende Tyrkiet omkring år 300. Nicolaos var søn af velhavende forældre, men brugte sin formue på at gøre gode gerninger.

Julemandens mirakler

Nikolaos udvirkede også mirakler. Historien siger, at han engang opvakte tre skoledrenge. Han gav dem livet tilbage til trods for, at de var blevet slagtet og saltet ned i en tønde af et kroholderægtepar. Nikolaos blev meget populær, både som helgen for søfolk og for børn. I Danmark var der ved reformationen indviet mange kirker til Nikolaj. Faktisk er det kun Jomfru Maria, Guds Moder, som har givet navn til flere kirker.

Julemanden til søs

Det store antal Nikolaj-kirker hænger sammen med Nicolaos ry som skibenes beskytter. Da Wilhelm Erobreren i 1066 satte kurs mod England for at smide de nordiske vikinger ud, blev det uvejr. Flåden kom i problemer. Først da man anråbte Sankt Nicolaos, blev vejret bedre. Wilhelm kunne da fortsætte sit berømte togt, som gav ham tilnavnet "Erobreren".

Den første julemand i Danmark

Den første julemand der optræder i Danmark er "Den Gamle Jul". I "Peters Jul" fra 1866, er det ham, som "med store kanestøvler på går igennem byen. "Den Gamle Jul" er imidlertid ikke en egentlig julemand, for han medbringer ikke gaver. Han er inspireret af den tyske julefigur Herr Winter, som er en blanding af Vinteren og Julen. Han kommer med Juletræet, men altså uden gaver. Den Gamle Jul i "Peters Jul" har et lille lys i hatten, han går rundt i byen og lytter ved dørene. De steder, hvor børnene er frække, går han forbi. Men de steder, hvor de er artige, går han ind. Så tager lyset ned af hatten og tænder juletræet med det. Og da breder den rigtige julestemning sig.
Julemanden

Gaver fra julemanden

Efterhånden bliver julemanden dog også gaveudbringer. I 1898 udgiver Louis Moe "Julemandens Bog". Her kan børnene kan læse den første danske version af historien om, at Julemanden hele året sidder langt mod nord og maler legetøj, indtil det bliver jul.

Ved juletid begiver han sig af sted for at aflevere sagerne. På vejen giver han sig tid til at fælde juletræet, som han også tager med. Her får han også hjælp af nissen og juleenglen.

Julemandens tøj

Sankt Nikolaus lagde dog ikke idé til julemandens påklædning. På kalkmalerier og lignende ses Sankt Nikolaus aldrig i rødt og hvidt.
Det er moderne tilføjelser med den røde dragt, rensdyrslæden, den vinterlige baggrund og boligen på Nordpolen. I de første amerikanske fremstillinger bærer julemanden (Santa Claus) en skindvams, senere fik han sin nuværende dragt, men først i 1900-tallet blev julemandens dragt rød og hvid.
Af: Lysets Land
Tirsdag, november 02 2010
Toppen af Danmark A/S Skandiatorv 1, 2. 9900 Frederikshavn KONTAKT